Systemcenter opkøber Sketz – for at blive mode- og tekstilbranchens foretrukne IT-leverandør

Systemcenter Randers A/S med basis i Randers har netop købt de innovative og værdiskabende IT aktiviteter ud af Aarhus selskabet Sketz  ApS – IT for fashion. Det er der 3 rigtig gode grunde til:

1. Stærk produktportofolio til mode- og tekstilbranchen

Systemcenter udtaler:
”Historisk set har vi leveret brancheløsninger til mode- og tekstilbranchen siden 1997. Vi har blandt andet udviklet vores egen C5 Tekstil løsning, der kunne håndtere varianter. Denne solgte vi i Danmark via et forhandlernetværk. Med Microsofts strategiske ændring af C5 og højere fokus på NAV, startede vi i 2014 med at forhandle Microsoft Dynamics NAV løsningen itSuitsFashion. I 2015 begyndte vi et strategisk samarbejde med Sketz ApS.

I løbet af 2016 udviklede dette sig til flere produkter, som eksempelvis den internationale B2B løsning Pepperi , der fungerer dels som mobilordrebog og B2B e-commerce. I forbindelse med sidste Fashionseminar blev vi introduceret til den online cloud brancheløsning IT’s Perfect Solutions, som vi også har indgået forhandleraftale på.

For os betyder det, at vi kan servicere de mindre virksomheder i mode- og tekstilbranchen (1-15 ansatte) med branchespecifikke ERP all-in-one løsninger som IT’s Perfect Solutions. De lidt større (15+ ansatte) har vi best-of-breed ERP-løsning, baseret på Microsoft Dynamics NAV og itSuitsFashion. Pepperi er muligheden, når dit nuværende ERP-system er tilfredsstillende, men dit fokus er optimering af B2B.

2. Nye produkter passer perfekt ind i vores leveranceapparat

”De sidste 10 år er virksomhedernes udfordringer steget. Der er kommet en del nye markedskrav i form af eksempelvis e-commerce, men specielt den teknologiske udvikling og virksomhedernes evne til at anvende teknologien er ikke fulgt med.

Derfor valgte Systemcenter Randers i 2007, at vores mission ville være at fungere som virksomhedernes eksterne IT-afdeling. Herved giver vi mulighed for, at virksomhederne kan fokusere på deres egen forretningsudvikling. Vi kalder dette IT-as-a-Service. Vi er stolte over, at dette virker, da 92% af vores kunder er tilfredse og vil anbefale Systemcenter Randers til andre.”

3. Købet af Sketz giver os adgang til hele vores egen værdikæde

”Systemcenter har i mange år været den leverandør, virksomhederne er gået til, når deres projekt er gået i hårdknude. Vi har derfor aldrig haft en salgsafdeling. Efter samarbejdet med Sketz, har vi oplevet værdien af kunne påvirke vores ønskede målgrupper direkte.