Under Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) i dagene 2. – 5. februar 2012, var Sketz repræsenteret i stor stil. Arrangørerne af CIFF havde inviteret SKETZ til at tale om udfordringerne i dagens modebranche, samt komme med konkrete løsningsforslag dertil.
I alt var 16 medarbejdere og partnere fra både Danmark, Holland og Italien, samt 8 gæstetalere fra Microsoft, Danske Bank, Center for Ledelse og Deloitte tilknyttet de to stande og scenen.
På Sketz standen blev der rundhåndet delt ud med års erfaring indenfor værdiskabende og innovativ it til virksomheder i modebranchen fra de første kreative designtanker, webbaseret PLM, over Fashion ERP, webshops til Visual Retailing og Visual Merchandising i 3D, og ordreoptagelse via iPad / IPhone.
På ”Sketz” scenen havde vi fornøjelsen af at kunne præsentere mange s
pændende foredrag, bl.a. var Danske Bank inde og fortælle om modebranchen med udgangspunkt i Europas gældskrise og Deloitte tog temperaturen på branchen med præsentation af rapporten ”Passion For Fashion”. Derudover kørte der dagligt forskellige foredrag om brug af billeder på nettet, sociale medier og ikke mindst i forbindelse med Sketz Fashion App og i Visual Merchandising.
Der var stor tilslutning til de forskellige foredrag, hvilket i høj grad tegnede et billede af den store interesse for Sketz og ikke mindst de innovative IT løsninger vi som virksomhed kan tilbyde.
I vores ”Fashion Photo Studio” stand kunne vi under mantraet ”nemmere bliver det ikke” introducere verdens største flydende iphone – nemlig vores ”Styleshoot” fotomaskine til flade packshots.
Under messen præsenterede vi teknikken bag maskinen og demonstrerede, hvor enkel den er at betjene via iPad. Derudover kunne vi selvfølgelig også give fremtidige kunder en smagsprøve på den professionelle og høje billedkvalitet maskinen kan levere, hvor den frilægger det fotograferede produkt med det samme.
Styleshoot var en stor succes. Både med henblik på salg af maskinen – men i høj grad også med henblik på salg af packshot gennem vores fotostudie i Højbjerg. Med udgangspunkt i nyskabende og innovativ teknologi, der er nem at gå til og til Danmarks laveste priser, havde vi mere en hundrede seriøse henvendelser. Rigtig mange modebrands valgte også at benytte vores tilbud om at få taget 10 gratis flade packshots på messen.
Udover Styleshoot fotomaskinen kunne vi i Fashion Photo Studio standen også præsentere det nyeste skud på stammen til optimering af besøgstallet og tiden på websites – nemlig 360 graders videoer.
På mange måder var CIFF en meget vigtig uge for Sketz, da der på messen var stor mulighed for at skabe netværk og samarbejde på kryds og tværs, og komme helt tæt på målgruppe – nemlig virksomheder i modebranchen.
